Vi rådgiver om udarbejdelse af testamente og vil meget gerne hjælpe i forbindelse med dødsbohandling

Testamente – det handler om at tage stilling

Der er flere grunde til at det er en god ide at få oprettet et testamente. For mange virker det overskueligt og umiddelbart unødvendigt – hvilket vi oplever ofte medføre, at der ikke blive taget stillingen, inden det er for sent.

Der er flere gode grunde til at få oprettet et testamente og det uanset om du er single, samlevende, gift og med fællesbørn eller særbørn:

Gift og uden børn

Hvis du er gift, og I ikke har børn, arver din ægtefælle hele din formue, den dag du dør. Hvis I ikke har oprettet testamente, vil arven ved din ægtefælles død, gå til din ægtefælles arvinger. Med et testamente kan I fælles bestemme, hvorledes arven skal fordeles, når den længstlevende af jer er gået bort, sådan at dette ikke kun går videre til længstlevendes familie.

Gift med fællesbørn

Er du gift og har fælles børn med din ægtefælle, så vil jeres børn den dag en af jer går bort, arve halvdelen af afdødes formue. Det kan  betyde, at du ikke har råd til at blive boende i jeres fælles hus. Hvis I har fælles børn, kan du som udgangspunkt sidde i udskiftet bo, hvilket betyder at der ikke skiftes før din død. Udskiftet bo har dog en række begrænsninger. Du er f.eks. tvunget til at udrede arv til jeres børn, hvis du ønsker at gifte dig igen, da man ikke kan indgå nyt ægteskab, når man sidder i udskiftet bo.

Med et gensidig testamente kan du og din ægtefælle sikre den af jer, der lever længst, uden at længstlevende bliver tvunget til at sidde i udskiftet bo. Jeres børn vil, når den første af jer dør, modtage tvangsarv, hvorved den restende del af arven vil gå til den anden ægtefælle. Et testamente kan også oprettes med henblik på at bestemme særeje for arven til jeres børn, således at de ikke skal dele arven med deres ægtefælle i tilfælde af skilsmisse.

Gift og med fællesbørn og særbørn

Har du eller din ægtefælle har særbørn, afhænger deres arv af, hvem af jer der dør først, da særbørn kun arver efter deres forældre. Hvis din ægtefælle har særbørn, kan du ikke sidde i udskiftet bo uden tilladelse. Det er på baggrund af ovenstående en god ide at oprette testamente. Der findes forskellige typer testamente alt efter hvordan du og din ægtefælle ønsker at fordele arven mellem børnene, samt om I ønsker at sikre den længstlevende ægtefælle ved førstafdødes død.

Med et testamente er det muligt at sikre, at dine særbørn arver på lige fod med dig og din ægtefælles fællesbørn, uanset hvem af jer der dør først. Et testamente vil ofte være udformet således, at den af jer, der lever længst, arver mest muligt efter den anden ægtefælle. Børn og særbørn vil ved førstafdødes død, kun modtage tvangsarv, mens den restende del af arven tilfalder den længstlevende ægtefælle. På den måde kan I sikre, at den længstlevende ægtefælle har mulighed for at blive siddende i huset, da der kun skal udredes tvangsarv til børnene. Ved den længstlevende ægtefælles død, skal arven deles lige mellem børnene.

En ligedeling kan enten fordele arven efter hoved eller efter slægtsgren. Ved ligedeling efter hoved får alle børn, både fælles og særbørn en lige stor del af arven. Hvis din ægtefælle og du hver har et særbarn, og I sammen har et fællesbarn, så vil hvert af børnene ved en ligedeling efter hoved få ⅓ af arven. Ved ligedeling efter slægtsgren vil hver af jeres særbørn modtage ¼ af arven, mens jeres fællesbarn vil medtage ½ af den samlede arv efter dig og din ægtefælle. Deling efter slægtsgren er ofte valgt, fordi det fællesbarn kun vil arve efter dig og din ægtefælle, mens særbørn også vil modtage arv fra deres anden forælder.

Har du eller din ægtefælle har et særbarn, som I ikke har kontakt med, kan et testamente ligeledes hjælpe med at fordele arven. Hvis I på denne baggrund ikke ønsker, at særbarnet skal få del i arven, kan I med et testamente sørge for, at det pågældende særbarn, kun modtager tvangsarv.

Et tredje ønske kunne være, at du og din ægtefælle ønsker at jeres børn arver mest muligt, mens I ikke ønsker at arve efter hinanden. Det vil kunne gøres med et testamente med gensidigt arveafkald, samt med en ægtepagt om fuldstændigt særeje. Herved er det du ejer dit og det din ægtefælle ejer hendes/hans. Den dag du dør, vil din ægtefælle ikke arve efter dig, men den fulde arv vil tilfalde dine bør

Ugifte samlevende

Hvis du lever papirløs sammen med din partner, arver I ikke efter hinanden den dag den ene af jer dør. Hvis du ønsker at din partner skal arve din formue ved din død, kræver det, at du opretter testamente. Hvis du ikke har oprettet testamente, vil dine børn arve hele din formue. Har du ingen børn, vil arven blive fordelt efter loven, og dine forældre eller søskende vil som udgangspunkt være arvinger.

Med et udvidet samlevertestamente kan du og din samlever sikre hinanden. Hvor meget du kan testamentere til din samlever afhænger af, om du har børn, da børn er berettigede til tvangsarv. Hvis du ikke har nogen børn, har du mulighed for at testamentere hele din formue til din samlever. Et udvidet samlever testamente er dog ikke det samme som at være gift. Hvis du har boet sammen med din partner i mere end 2 år, eller I har fælles børn, slipper du for at betale den udvidet boafgift, hvis du modtager arv efter din samlever. Du skal dog stadig betale den almindelig boafgift på 15 %. Hvis dig og din partner var gift skulle du ikke betale boafgift til staten og du vil samtidig have mulighed for at sidde i udskiftet bo, hvis du og din partner har børn.

Single

Hvis du er single og ikke har børn vil arven efter dig tilfalde dine forældre og i tilfælde af deres død, dine søskende. Hvis du ønsker at begunstige andre, skal du oprette et testamente, hvorved du selv kan bestemme, hvem der skal arve. Hvis du ønsker, at dine søskende skal arve, kan det ligeledes være en god ide at oprette testamente.

Dine søskende skal betale almindelig boafgift og tillægsboafgift af den arv, de modtager efter dig. Du kan ved et testamente vælge at begunstige en velgørende organisation, hvorved afgiften til staten formindskes, og dine søskende modtager en større arv.

Hvis du har børn, vil arven efter dig tilfalde dine børn. Det er, hvad de fleste ønsker. Med et testamente har du mulighed for at gøre dine børns arv til særeje, således at dine børn, hvis de på et senere tidspunkt bliver skilt, ikke skal dele arven med deres fraskilte ægtefælle.

Kontakt os

Vi kan hjælpe med al det praktiske i forbindelse med et dødsfald og den efterfølgende behandling af boet

Hvad betyder det at “skifte” afdødes formue?

Ordet “skifte” dækker over, at flytte en formue til anden person(er). Med henblik på at ”skifte” afdødes formue til andre, herunder arvingerne, vil skifteretten ofte inden for en relativ kort periode kontakte den person, der er angivet som kontaktperson i dødsanmeldelsen (ofte en arving, men behøver ikke at være det). At skifte afdødes formue indebærer i praksis, at aktiver skal sælges, afdødes gæld skal betales og herefter skal et overskydende beløb deles mellem boets arvinger.

Praktiske foranstaltninger ved dødsfald

Afgår en person ved døden, vil de pårørende typisk kontakte en bedemand, der både kan vejlede og hjælpe med de praktiske foranstaltninger i henhold til begravelsen. Typisk vil bedemanden tilsvarende bistå med indsendelse af en dødsanmeldelse til skifteretten.

Skifterettens opgave

Dør en person, som er bosat i Danmark, modtager skifteretten automatisk besked herom. Skifteretten har først og fremmest til opgave at tage stilling til, hvordan boet skal behandles. Dette søges ofte afklaret ved at henvende sig til den kontaktperson, der er anført på dødsanmeldelsen.

Skifteretten har desuden en vejledningspligt over for dødsboets arvinger. Ofte vil der gå cirka en måned fra modtagelse af dødsanmeldelsen til afholdelse af møde i skifteretten. Afhængig af, hvilken retskreds, der er tale om, kan mødet afholdes telefonisk. Flere har dog allerede forinden kontaktet en advokat, der har indsendt en anmodning til skifteretten om, hvilken behandlingsform, der anses for mest hensigtsmæssig. Der findes flere forskellige behandlingsformer, der adskiller sig fra hinanden både i praksis og på det juridiske og skattemæssige plan. Det er derfor tilrådeligt at få rådgivning af en advokat i så henseende. Når behandlingsformen er fastslået, udsteder skifteretten en skifteretsattest, som er en juridisk dokumentation for råderetten over boets formue.

Nærmere om dødsanmeldelsen

Dødsfaldet skal anmeldes senest 2 dage efter dødsfaldet til personregisterføreren (kirkekontoret) i det sogn, hvori afdøde havde bopæl. Det er uden betydning, om afdøde faktisk var medlem af folkekirken. Afdødes nærmeste skal underskrive dødsanmeldelsen. Dette er først og fremmest afdødes ægtefælle, men kan også være et barn over 18 år. Man er ikke forpligtet til at kontakte en bedemand, men i praksis vælger de fleste at gøre det til varetagelse af en række opgaver. Man vælger selv, hvilke opgaver bedemanden skal varetage. Det er i den forbindelse en god idé at bede om et prisoverslag.

Sikring af afdødes værdier

Indtil skifteretten har truffet afgørelse om boets behandlingsform, er det vigtigt, at arvingerne sørger for at sikre afdødes værdier herunder sørge for at låse afdødes bolig, lukke vinduerne, at bilen er låst og parkeret et forsvarligt sted med videre. Det er værd at være opmærksom i vinterperioden, hvor der skal sørges for snerydning. Det er i denne periode vigtigt, at boligen også holdes varm for at undgå frostsprængninger.

Afdødes bankkonti spærres

Den afdødes bankkonti skal ved dødsfaldet spærres og, der skal tilsvarende lukkes for pensionsinfo og NemID. Det er derfor tilrådeligt, at den efterladte ægtefælles økonomiske midler placeres på egen bankkonto, da der er risiko for, at der går nogle uger, inden der er truffet bestemmelse om dødsboets behandling og i forlængelse heraf mulighed for genåbning af den lukkede bankkonto.

Afdødes bolig

Arvingerne vil i de fleste situationer have mulighed for at få adgang til afdødes bolig med henblik på blandt andet at rydde ud i madvarer, bortfjerne afdødes tøj eller foretage lignende inspektion. Ved uenighed i så henseende kan skifteretten antage en midlertidig bobestyrer til at løse en eventuel uoverensstemmelse. Der er endvidere mulighed for at iværksætte særlige foranstaltninger, såfremt der forekommer større uoverensstemmelser blandt arvingerne, eller der er store værdier i boet, som skal sikres.

Hvem er dødsboets arvinger?

Først og fremmest kan de personer eller institutioner, som afdøde i sit testamente har begunstiget, være arvinger. Hvis ikke afdøde har oprettet et testamente vil nettoformuen tilfalde de slægtninge, som efter arveloven er arveberettigede. Arvingerne bliver opdelt i tre klasser i arveloven:

  1. Arveklasse: Afdødes ægtefælle samt livsarvinger, herunder børn og børnebørn. Den efterlevende ægtefælle vil arve halvdelen og børnene den anden halvdel. Hvis et eller flere børn er døde, skal pågældendes børn arve i stedet. Havde afdøde ikke en ægtefælle, tilfalder hele arven børnene og omvendt. Arveretten går videre til 2. arveklasse, såfremt der ikke er nogen arvinger efter 1. arveklasse.
  2. Arveklasse: Forældre, søskende, nevøer eller niecer tilhører 2. arveklasse. Arven fordeles med halvdelen til hver af afdødes forældre. Arven går videre til forældrenes børn, dvs. afdødes søskende, såfremt der ingen forældre er til at arve. Hvis afdødes søskende tilsvarende er døde, bliver deres børn arveberettigede, dvs. afdødes nevøer/niecer. Arveretten går videre til 3. arveklasse, såfremt der ikke er nogen arvinger efter 2. arveklasse.
  3. Arveklasse: Bedsteforældre, mor- og farbrødre samt mostre og fastre tilhører 3. arveklasse. Bedsteforældre er berettigede til at arve halvdelen hver. Hvis bedsteforældrene er døde, er deres børn, dvs. afdødes mor- og farbrødre, mostre og fastre, arveberettigede. Arveretten ifølge arveloven går herefter ikke ud i flere slægtsled, hvorfor arven går til statskassen, hvis der heller ingen arvinger er i 3. arveklasse.
Kontakt os

Privat skifte af dødsbo

Når en person afgår ved døden, skal arvingerne vælge på hvilken måde dødsboet skal skiftes. At skifte et bo betyder, at afdødes formue opgøres og gæld afvikles, hvorefter arven kan fordeles til de arveberettigede.

Vælger arvingerne at skifte privat, står de selv for alt det praktiske, herunder at udarbejde opgørelser, sørge for betaling af gæld, fordele boets aktiver med videre. Det kræver ingen særlig uddannelse eller erfaring for som arvinger at få udlagt et dødsbo til privat skifte, men mange arvinger lader sig bistå af en advokat. Således kan man sikre at afviklingen af dødsboet sker helt korrekt, at frister overholdes og at man kan få svar på de mange juridiske spørgsmål, der måtte melde sig under forløbet.

Førend et dødsbo kan udlægges til privat skifte, må arvingerne anmode Skifteretten herom. En række betingelser skal være opfyldt, for at Skifteretten kan imødekomme anmodningen.

Arvingerne skal være enige

Den afgørende betingelse for at et skifte kan foretages privat er, at arvingerne er enige om det. Ønsker blot én arving at boet skal behandles af en bobestyrer, kan Skifteretten ikke imødekomme en anmodning om privat skifte.

Arvingerne skal ikke blot være enige om skifteformen, men også om samtlige dispositioner over boet under dets afvikling. Skulle der opstå uenigheder under selve skiftet, kan en arving på et hvilket som helst tidspunkt anmode Skifteretten om at lade boet overgå til behandling ved en af Skifteretten udpeget bobestyrer.

Boet skal være solvent

Et dødsbo er solvent, når formuen er større end gælden. Det er en forudsætning for et privat skifte, at boet antageligt er solvent. Vurderingen af hvorvidt dødsboet må antages at være solvent eller ej beror på en vurdering foretaget af Skifteretten. Er der tvivl om boets solvens, må det i stedet overgå til offentligt skifte ved en af Skifteretten udpeget bobestyrer.

En af arvingerne skal være myndig og solvent

Mindst én blandt arvingerne skal være både myndig og solvent. Når arvingerne fremsætter anmodning om at skifte boet privat, skal denne myndige og solvente arving underskrive en solvenserklæring. Solvenserklæringen skal fremsendes til Skifteretten sammen med anmodningen, da erklæringen er en forudsætning for, at anmodningen kan imødekommes.

Arvinger bosat i udlandet skal være repræsenteret i Danmark

Mindst én af arvingerne må som udgangspunkt være bosiddende i Danmark. Eventuelle arvinger bosiddende i udlandet kan herefter lade sig repræsentere af den i Danmark bosiddende.

Er alle arvingerne derimod bosiddende i udlandet, er det almindeligvis et krav, at de stiller en økonomisk garanti for betaling af afgifter relateret til boet. Først herefter kan de få boet udleveret til privat skifte.

Afdøde må ikke have truffet anden bestemmelse

Afdøde kan allerede i sit testamente have bestemt, at et skifte skal ske ved bobestyrer. En sådan bobestyrerklausulskal respekteres af arvingerne og forhindrer, at boet kan udlægges til privat skifte.

Hensyn må ikke tale imod

Udover at ovenstående betingelser skal være opfyldt, må der ikke være afgørende hensyn, som taler imod et privat skifte. Det er Skifterettens vurdering, om et privat skifte er hensigtsmæssigt i det enkelte tilfælde. Det indgår bl.a. som momenter i denne vurdering, om arvingerne har til hensigt at betale afdødes gæld, og om arvingerne faktisk er i stand til at forestå skiftet.

Kontaktperson

Arvingerne skal udpege en kontaktperson iblandt dem, der forestår den løbende korrespondance med offentlige myndigheder, herunder SKAT, Skifteretten m.fl. Arvingerne kan også vælge at lade sig repræsentere ved en advokat, der således varetager kontakten med myndighederne.

Hæfter arvingerne for boets gæld?

Når arvingerne får udlagt boet til privat skifte, betyder det ikke i sig selv,at de hæfter for afdødes gældsforpligtelser. En sådan personlig hæftelse indtræder dog, når arvingerne begynder at disponere over boets aktiver uden samtidig at betale boets kreditorer. Arvingerne hæfter personligt og solidarisk. Det vil sige, at de hæfter med deres personlige formuer, og at de hver især hæfter for hele det aktuelle beløb over for boets kreditorer.

Undtaget fra denne hæftelsesregel er almindeligt indbo. Dermed kan arvingerne uden økonomiske konsekvenser råde over afdødes almindelige indbo og fordele det imellem sig.

Kan arvingerne fortryde?

Skulle det under det private skifte vise sig, at dødsboet alligevel ikke er solvent, kan arvingerne fortryde. Benytter arvingerne sig af denne såkaldte udbakningsregel, overgår boet i stedet til skifte ved bobestyrer. Arvingerne må hurtigst muligt kontakte Skifteretten efter at have opdaget insolvensen og levere boet tilbage, så det i videst muligt omfang ser ud som det gjorde på tidspunktet for dødsfaldet. Det betyder, at arvingerne må tilbagelevere aktiver, de har modtaget eller værdien heraf. Også her er almindeligt indbo undtaget, og arvingerne skal således ikke tilbagelevere det almindelige indbo, de måtte have modtaget.

Anmodning om privat skifte

Arvingerne må først og fremmest anmode Skifteretten om at få dødsboet udlagt til privat skifte. Sammen med denne anmodning skal arvingerne fremsende solvenserklæringen samt en proklamablanket. Imødekommer Skifteretten anmodningen, udstedes en skifteretsattest til arvingerne. Den giver dem legitimation til at råde på boets vegne, herunder hæve indestående på bankkonti, betale gæld, sælge afdødes aktiver, etc.

Proklama

Arvingerne skal herefter sørge for at indrykke et præklusivt proklama i Statstidende. Herefter har kreditorer med penge til gode i boet en frist på otte uger til at anmelde deres krav. Forsømmer en kreditor at anmelde sit krav inden for tidsfristen, bortfalder kravet, og det kan ikke længere gøres gældende over for hverken boet eller arvingerne. Når proklamafristen er udløbet, kan arvingerne danne sig et overblik over boets økonomi og herefter udarbejde en åbningsstatus.

Åbningsstatus

En åbningsstatus er en foreløbig opgørelse af afdødes formue og gældsforpligtelser pr. dagen for dødsfaldet. Den skal udarbejdes og fremsendes til Skifteretten inden seks måneder efter dødsfaldet, dog senest to måneder efter udleveringen til privat skifte.

Boopgørelse

Boet skal være gjort endeligt op inden for en frist på 12 måneder fra dagen for dødsfaldet. Herefter må arvingerne udarbejde den endelige boopgørelse, som skal fremsendes til Skifteretten inden for en frist på 15 måneder efter dødsfaldet. Herefter beregner og opkræver Skifteretten boafgift.

Kontakt os