Køb og salg af udlejning- og erhvervsejendomme

Som køber eller sælger af en udlejning eller erhvervsejendom, har du et behov for at   skabe dig et fornuftigt beslutningsgrundlag, forinden du indgår en endelig handel.

Afhængig af om køber eller sælger erhverver en fast ejendom i investerings­øjemed  er der forskellige emner, du bør være opmærksom på.

Vi kan hjælpe dig med en grundig due diligence af de juridiske forhold vedrørende ejendommen, herunder hvilke regler den pågældende ejendom er underlagt, om der er viden om forurening på ejendommen, om evt. verserende byggesager om der er offentlige planer der kan hindre købers anvendelse af ejendommen, om lejen i en udlejningsejendom er fastsat korrekt, om køber risikerer krav fra tidligere eller nuværende lejere af en bolig- eller erhvervsudlejningsejendom.

Både sælger og køber af en fast ejendom kan have behov for rådgivning omkring handlens strukturering og gennemførelse.

Flere spørgsmål kan rejse sig – Skal ejendommen eller det selskab, der kun ejer ejendommen sælges? Skal køber erhverve ejendommen privat eller i selskabsform?

Vi har stor erfaring med rådgivning vedr. køb og salg af fast ejendom. Vores rådgivning indeholder typisk følgende forhold:

Ejendomstypen. Er der tale om en klassisk erhvervsejendom, en ejendom i et selskab eller en erhvervsejerlejlighed. Vi får afklaret om ejendommen lovligt kan anvendelse til købers ønsker og påtænkte planer.

Finansieringen. Er den på plads, og ser det fornuftigt ud? er der behov for at vi drøfter med banken og udarbejder indspark til rentabilitetsberegninger. Er der mulighed for at gældsovertagelse og giver det mening i den konkrete sag?

Afklaring af evt. momsreguleringsforpligtelser.

Overblik over de eksisterende erhvervs- og boliglejekontrakter, muligheder for opsigelse og regulering af leje mv.

Jordforurening og andre miljøforhold.

Ejendommens vedligeholdelsesmæssige tilstand, herunder konsekvenser vedr. manglende oplysniger fra sælger.

Gennemgang af købsaftale og prospektmateriale fra mægler/sælger.

Inddragelse af  af selskabsretlige forhold herunder etablering af nyt selskab – fordele og ulemper.

 

Kontakt os

Indgåelse af erhvervslejeforhold

Vi rådgiver om  udarbejdelse af leje- og fremlejekontrakter samt forpagtningsaftaler, vi gennemgår eksisterende lejekontrakter, vi bistår med genforhandlinger og vi forestår tinglysning og aflysning af lejekontrakter.

I forbindelse med indgåelse af et erhvervslejeforhold bør der bl.a. tages stilling til følgende forhold:

bindingsperiode,

opsigelsesfrister både fra lejer, men også udlejer

skal lejemålet være erhvervsbeskyttet og afklaring af konsekvenserne af dette

Depositum og forudbetalt leje

lejeregulering

Reetablering og istandsættelseskrav

Afståelsesret og fremlejeret

 

Kontakt os