Samarbejds- og leverandørkontrakter

Når det gælder indgåelse af kontrakter, er det afgørende, at der skabes klarhed over hvilke vilkår der er aftalt – det gælder både ift. samarbejdskontrakter og leverandørkontrakter.

Vi har konkret erfaring med at rådgive om hvilke forhold der bør indgå i sådanne kontrakter og hvordan processer, primodeller og øvrige aftaler bedst muligt inkorporeres i en kontrakt.

En god aftale er oftest kendetegnet ved, at den er fair, gennemtænkt og enkel i sin opbygning.

Dette gælder uanset om der er tale om en leverandørkontrakt, hvor fokus som oftest er rettet i mod at skabe enighed om levering, betaling og kvalitet.

I forhold til samarbejdsaftale, vil der ofte være tale om flere forhold som skal reguleres i kontrakten og dette gør at fokus i særdeleshed skal være rettet i mod at skabe en systematik – der giver mening for begge parter.

 

Kontakt os

Forpagtnings- og franchisekontrakter

En forpagtningsaftale er hvor du som forpagter overtager en allerede eksisterende virksomhed fra bortforpagteren, mod at du betaler en forpagtningsafgift – der som oftest vil afhænge af din omsætning under forpagtningskontraktens løbetid.

Som forpagter driver du den forpagtede virksomhed for din egen regning og risiko, men det er altså ikke dig selv der har etableret den forpagtede virksomhed.

Forpagtningsaftaler ser vi typisk ift. restauranter, kroer og hoteller, men det kan også være kantinedrift i en virksomhed eller lign.

I forhold til indgåelse af franchisekontrakter, så køber  du dig ind i et allerede etableret forretningskoncept. Der betyder blandt andet, at forretningsidéen er afprøvet, at indkøb og lagerstyring er optimeret og at markedsføringen i stort omfang varetages centralt.

Mod at du betaler et årligt franchisehonorar får du adgang til forretningskonceptet, retten til at bruge et navn, løbende udvikling af brandet. Som oftest vil du som franchisetager være låst ift. hvad du må og ikke må.

Vi har både erfaring med indgåelse af forpagtnings- og franchisekontrakter – det betyder at vi kan hjælpe med forhandling, afklaring og tilretning, sådan du undgår evt. konflikter eller bristede forudsætninger efterfølgende.

 

Kontakt os